Safco International A/S søger salgschef til sin “Fronter Division”

Er du drevet af at skabe vækst gennem samarbejdet med kunden? Er du kreativ i skabelsen af løsninger sammen med kunden? Er du den, kunden ringer til, når nye ideer skal prøves af? Så er du måske den salgschef, Safco International A/S leder efter.

Safco er én af Danmarks førende leverandører af kvalitetsfronter til køkkenindustrien samt døre til byggebranchen.

Virksomheden har siden etableringen for over 40 år siden været i familieeje. Den bygger på stolte traditioner og værdier, der blev grundlagt allerede med stifteren. Det betyder blandt andet, at virksomheden tager sit ansvar i forhold til det omgivende samfund alvorligt, både gennem sine ansættelser og i forhold til bæredygtighed i produkter og produktion.

Virksomheden importerer hovedsageligt produkterne fra udvalgte europæiske producenter, men tilbyder også tilvirkning og specialproduktion på egen fabrik. Safco har eget lager og mindre produktion.

Safco har i dag en solid 3-cifret millionomsætning, hvoraf ca. halvdelen vedrører salg af fronter til køkkenindustrien. Virksomheden er i god vækst, og der er derfor brug for at styrke salgsorganisationen med en dygtig salgschef til divisionen for fronter til køkkenbranchen. En salgschef der kan hjælpe med at fastholde og udvikle virksomhedens position som en af de førende leverandører til Skandinaviens køkkenproducenter.

Salgschefen for front-divisionen vil indgå i selskabets ledelsesgruppe med reference til administrerende direktør og ejer.

Som salgschef har du særligt følgende opgaver og ansvar

  • ledelse af og aktiv deltagelse i det daglige salgsarbejde relateret til Safco Fronter,
  • sikring af sund og profitabel vækst, indtjening og udvikling i virksomhedens salg af fronter på det skandinaviske marked i henhold til den gældende strategi. (Primært fokusmarked er pt Danmark og Norge),
  • etablering, udvikling og fastholdelse af et agilt, stærkt og topmotiveret salgsteam, der i samarbejde med resten af virksomhedens medarbejdere kæmper for stærk kundebinding, kunderelationer, kundetilfredshed og udvikling af nye kunder,
  • ansvaret for, sammen med den øvrige organisation, at udvikle fremtidens produktlinjer, der i alle henseender bare er federe end de andres,
  • løbende optimering af processer og procedurer (salgsbudgetter og prislister og løbende opfølgning på disse er selvfølgelig en selvfølge),
  • modarbejdelse af silodannelser i organisationen og medvirken til fastholdelse af det gode arbejdsmiljø og trivslen på virksomheden,
  • og sikring af at al salg og kundeekspedition sker i tråd med de processer og procedurer, der er fastlagt for virksomhedens aktiviteter.

Du kommer med følgende baggrund og kvaliteter

  • du har erfaring med B2B indenfor køkken/møbelindustrien eller relateret branche,
  • du færdes hjemmevant og har netværk og relationer inden for industrien,
  • du er markeds- og kundefokuseret, er strategisk tænkende og har en “can do” attitude,
  • du er hands on, også på kalkulation og tilbudsgivning, agil og robust med en høj energi og et stærkt drive,
  • du er samarbejdsorienteret og tillidsvækkende, kan indgå som en ligeværdig og stærk del af ledelsesholdet i virksomheden og ved, det er et must at være en god kollega,
  • du har en positiv og motiverende tilgang til kolleger, leverandører og kunder,
  • du er kreativ og løsningsorienteret – og den kunderne ringer til, når de har en god ide eller en udfordring,
  • du er god til “at se fidusen” – besidder veludviklet købmandsskab, altså på den gode måde, der skaber værdi for både kunden og virksomheden,
  • du begår dig stærkt på engelsk både i skrift og tale,
  • du er gavmild med din support til andre, men også ærlig og tydelig, når det er dig, der har brug for hjælp,
  • du har bopæl inden for max. 1 time kørselsafstand fra Silkeborg.

Til gengæld for alt det kan du forvente

  • løn efter kompetencer og erfaring,
  • pensionsordning og sundhedsforsikring,
  • firmabil, mobiltelefon og bærbar pc,
  • en dagligdag i et miljø præget af humor og en respektfuld omgangstone, og hvor ingen er for fine til at sætte kaffen over,
  • mulighed for at udvikle jobbet og din rolle – organisationen er lille, og du har derfor let ved at påvirke virksomhedens og organisationens udvikling,
  • et stærkt og ambitiøst fagligt miljø, hvor du ikke skal holde dig tilbage med kreative og innovative idéer – der er kort vej fra tanke til handling, og “plejer” må gerne udfordres.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Send gerne din ansøgning via Jobindex Quick Apply på dette link https://www.jobindex.dk/jobannonce/463177/safco-international-a-s-soeger-salgschef-til-sin-fronter-division. Du er også velkommen til at indsende din ansøgning til kontakt@aalbaekruggaard.dk Vi holder løbende samtaler og afslutter processen, når den rigtige kandidat er fundet. Så skynd dig at sende ansøgningen. Vi glæder os til at læse den.

Har du spørgsmål til jobbet?

Ring gerne til Claus Ruggaard – 222 555 62 – mail: claus@aalbaekruggaard.dk

Se mere om Safco International A/S her https://www.safco.dk

… og her https://www.youtube.com/watch?v=iFf1LBrwrsM