Banker dit hjerte for bæredygtighed? Vil du med på den grønne omstillingsrejse? Og vil du være med til at sikre Danmarks forsyningssikkerhed? Så er Nordic Green Engineering stedet for dig.

Nordic Green Engineering er den førende danske virksomhed, når det kommer til rådgivning omkring biogas, myndighedssamarbejde, sikkerhed, miljø og bæredygtighedscertificering af biogasproduktion. Virksomheden er dedikeret til at bidrage i bestræbelserne på at nå ambitionen om et klimaneutralt samfund hurtigst muligt – og søger en passioneret kollega til holdet.

Jobbets indhold

Du vil indgå i et tværfagligt fællesskab i virksomheden med primært ståsted i serviceafdelingen. Serviceafdelingen rådgiver om både de biologiske processer og de mere tekniske aspekter af biogasproduktionen, ligesom den yder rådgivning i forbindelse med certificering. Afdelingen har travlt med at sikre effektiv og bæredygtig biogasproduktion på eksisterende og nyetablerede biogasanlæg. En væsentlig del af rådgivningen foregår ude på anlæggene og i tæt sparring med anlæggenes driftsledere. Du skal derfor trives med at komme ud i gummistøvler og yde dataunderstøttet rådgivning ”i øjenhøjde” med driftsledere og landmænd.

Blandt dine arbejdsopgaver er

  • driftsrådgivning – et vigtigt element er dialogen med landmænd/biogasfolk om biologi og procesviden
  • generel rådgivning om biogas, proces/drift, myndighedskrav og lignende
  • indsamling og nedbrydning af data til brug for sammenligning og analyse
  • videreudvikling af systemer og værktøjer til optimering af anlægsdrift

Arbejdsstedet er virksomhedens kontor på Bohrsvej 5 i Silkeborg. Møder ude af huset vil kunne forventes på ugentlig basis.

Dine kvalifikationer og kompetencer

Nordic Green Engineering leder efter faglige kompetencer, der supplerer de, der allerede er i virksomheden. Du har formodentlig tidligere arbejdet med biologiske processer biogas/spildevand, fermentering eller har produktionserfaring.

Uddannelsesmæssigt kan du komme fra flere steder. Måske er du bioteknolog med speciale i biogas. Måske kommer du fra en stilling fra et universitet. Du kan være biolog, procesingeniør, kemiingeniør eller lignende. Som du kan se, kan mange uddannelses- og erfaringsmæssige baggrunde være relevante – vigtigst er, at du kommer med viden om og passion for processer. Og du er velkommen også som nyuddannet. I så fald starter du måske i en tilpasset rolle, mens virksomheden fylder på dig af al den viden og erfaring, der allerede findes i teamet, indtil du er klædt helt på til at gå ud og løse opgaverne på egen hånd.

Du skal have det godt med at være rådgiver. At være specialisten, der med din imødekommende og interesserede personlighed indgår i en “landmandssnak” ved køkkenbordet eller rådgivning på anlægget, og med din stærke faglighed drives af rådgivningsprocessen, dokumentationen og afrapporteringen.

Du arbejder struktureret, systematisk, har blik for detaljen, og er en god formidler. Din grundige natur skal finde sig til rette i en virksomhed, hvor dagligdagen er præget af agilitet.

Nordic Green Engineering er en relativ lille organisation, der har en god cocktail af humørfyldt kultur og fokus på effektivitet og resultater. Organisationen er flad, og der arbejdes teambaseret, så du trives med at arbejde tæt integreret med dine øvrige kolleger i projekterne.

Vilkår for jobbet

Som Nordic Green Engineerings kollega får du

  • løn efter kvalifikationer
  • pensionsordning
  • 37 timers arbejdsuge med gode muligheder for at tilrettelægge din arbejdstid fleksibelt
  • en uformel og humørfuld kultur med gode kolleger
  • en ledelse, der har fødderne godt plantet i jorden og er tæt på, hver dag

Derfor er jobbet det rigtige for dig, der vil slå dine folder i den grønne omstilling

Du bliver en del af et ambitiøst team, som stræber efter optimale løsninger, der bidrager til den grønne omstilling og er optaget af at gøre en forskel for både miljøet og kunden. Nordic Green Engineering består af passionerede fageksperter med bred ekspertise og erfaring inden for rådgivning, myndighedsområdet, sikkerhed og certificering inden for den grønne omstilling. Virksomheden har store ambitioner om at bidrage aktivt og synligt til et farvel til fossile brændstoffer og til opnåelse af det fælles mål om et klimaneutralt samfund. Du vil fra dag ét blive mødt med udfordringer, og med muligheder for, i tæt samarbejde med dine kolleger, at udvikle stærke kompetencer inden for en branche, der spiller en væsentlig rolle for fremtiden.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Send gerne din ansøgning via Jobindex Quick Apply på dette link https://www.jobindex.dk/jobannonce/464538/processpecialist-til-danmarks-foerende-raadgiver-inden-for-biogas. Du er også velkommen til at indsende din ansøgning til kontakt@aalbaekruggaard.dk. Vi afholder løbende samtaler og afslutter processen, når den rigtige kandidat er fundet. Så skynd dig at sende ansøgningen. Vi glæder os til at læse den.

Vil du vide mere om Nordic Green Engineering, kan du finde det her:  https://nordicgreenengineering.dk.

Har du spørgsmål til jobbet?

Ring gerne til Claus Ruggaard på 222 555 62 eller skriv til os på kontakt@aalbaekruggaard.dk.